Relationsarbejde på universiteterne??

Du sidder i et undervisningslokale på universitetet og kigger op på din underviser, mens du prøver at forstå, hvad han snakker om. Imens er hans blik fikseret på et punkt over dit hoved. Du vender dig om for at se, hvad det er han kigger på, men ser intet. Nok ligesom han gør. Vender opmærksomheden tilbage til underviseren, men har svært ved at finde interessen frem for det, han fortæller om. Hvis dog bare interessen gik begge veje. At han viste interesse for dig eller var en smule nærværende – bare en smule. Ville det så være nemmere at opfatte det, han fortæller og holde din interesse for undervisningen og studiet?

Er der nogen forbindelse mellem din undervisers manglende interesse for dig og din studielyst? Der er ingen direkte tal eller statistikker, jeg kan henvise til, men blot fortælle at det er min oplevelse at mange unge studerende føler sig ekskluderet af deres underviserer. Underviseren stiler sig med armene over kors og frabeder sig ethvert ansvar eller kontakt. Dette er medvirkende til at mange elever føler sig usynlig.

Nu sidder vi fire unge mennesker på en højskole og mærker fornemmelsen af at blive set og hørt. Her bliver der lagt mærke til, hvis den ene ikke dukker op en dag eller en anden er lidt træt. Der bliver hørt på hver enkel elev og diskuteret alle mulige og umulige emner, da folk her på stedet er interesseret i at lytte.
Lige præcis dette relationsarbejde er utrolig vigtigt for højskolerne og der bliver sat stor fokus på dette. Det er vigtigt, at der bliver opbygget relationer mellem elev og lærer, men også mellem hver elev.

”Alt menneskeliv handler om relationer. Og om de lykkedes. Ellers er vi på skideren” udtaler Vita Andreasen, forstander på Løgumkloster Højskole. Men hvad er det så, der kendetegner den gode relation? Vita sætter ord som varme, ømhed og barmhjertighed på som nøgleord. Det er det højskolerne kan, som universitetet ikke kan. Men kan man overføre nogle af de egenskaber højskolerne indeholder til universitetet? Vita mener, at vores psykologiske viden slet ikke bliver brugt i den grad, vi kunne bruge den. Man ser alt for mange eksempler på folk, der bliver tabt på gulvet, fordi der ikke er fokus på, hvor vigtigt relationsarbejde er.

Min oplevelse er, at der vil komme et stort udbytte på universiteterne, hvis man tog nogle af de grundlæggende begreber fra relationsarbejde og brugte dem.

Her er syv gode råd til undervisere, der vil være med til at skabe relationer og samhørighed mellem studerende og underviserer:

1. Sig ”godmorgen” og ”tak for i dag”
2. Prøv at lær elevernes navne at kende
3. Klarlæg dine forventninger til de studerende i dit fag
4. Hav øjenkontakt
5. Udtryk gensidig respekt
6. Udtryk interesse, spørg ind til dine studerende
7. Inddrag dem lidt i dit eget liv, f.eks. giv en lille anekdote – bare én gang.

Du som studerende kan også gøre en forskel i dit studie.
Jeg vil mene, at der findes nogle minimum krav, som du kan afkræve af din underviser

1. Kræv at din underviser er nærværende
2. Kræv at han er interesseret i at skabe personlige relationer
3. Kræv at han prøver at lære dit navne at kende